Svartsot — Den Svarte Sot letra e tradução

A página contém a letra e a tradução em português da música "Den Svarte Sot" de Svartsot.

Letra

En hæderfuld herse og fader er jeg
Je hældte ud mjød til gudernes ære
Kæk i kamp, da mangen mand døde
Men min banemand kom stiltiende
Med gustent gult bryst
En umandig brøst
Mine øjen blev gule som sand og som sol
Mit pis blev mørkt som agerjordens støv
Min hud er hærdet af vind og af ar
Af hundrede sår fra hundrede sværd
Snertet af en grum vind under en kold stjerne
Jeg må se på, mens det sortner som tjære
Gul til sort, fra bryn til fod
Mit blod er sværtet af skæbnens falske håb
Jeg kendt' ej fald
Nu rådner jeg halvt
En gådefuld sot, mange mands bane
Jeg ser mig selv tage en sygelig lød
Jeg har set det før, set, hvad det gør
Set våbenføre mænd sygne og dø
Jeg plages af sot, den sorte syge
Mine frænder må søge lægedom forgæves
Døden mig venter, livet må jeg lade
Min skæbne, min lod er afgjort for mig
Alfader, din nidding — hør nu min råben
Hvi strådød, hvi sygdom? — Ej fjenders våben?
Har jeg ej gjort det, du påbød?
At udånde til sengs er en ynkelig død
Valkyrier forsmår mig — vil ej vise vej
Over bifrost til valhal — hud sort som beg
Død har ingen ære, jeg rådner så sagt'
Ej vil jeg finde hæder og agt
I valhal
Det kaldes svartsot, den stygge syge
Der lader de gæve stridsmænd dø på deres knæ
Ej i kampens hede, eller på koldt hav
Men visnede krøblinger, ej vilde og fri
Man synger om svartsot, karlfolks fordærv
Soten, der grues fra fenne til bjerg
Ingen kender hvi, ej hvem, ej hvor
Men nu kender de det fra denne skjalds sidste ord

Tradução da letra

Um nobre governante e pai Eu sou
Derramei hidromel para a glória dos deuses.
Convencido em batalha quando muitos homens morreram
Mas o meu homem veio tacitamente
Com um peito amarelo pálido
Uma fracção não-humana
Os meus olhos ficaram amarelos como areia e como Sol
O meu mijo ficou escuro como o pó do chão
A minha pele é endurecida pelo vento e pelas cicatrizes
De cem feridas de cem espadas
A neve de um vento sombrio sob uma estrela fria
Tenho de ver como escurece como o alcatrão
Amarelo a preto, de sobrancelha a pé
O meu sangue está impregnado pela falsa esperança do Destino.
Eu sei não cair
Agora estou a apodrecer ao meio.
Um enigmático sot, o curso de muitos homens
Vejo-me a fazer um som doentio.
Já o vi antes, já vi o que faz.
Visto homens capazes a definhar e a morrer
Sou atormentado por sot, o negro doente.
Os meus parentes devem procurar tratamento médico em vão.
Morte à minha espera, vida devo deixar
O meu destino, o meu destino está resolvido para mim
Alfader, seu idiota. ouve os meus gritos.
O que é a doença? - As armas dos inimigos não?
Não fiz o que pediste?
Exalar para a cama é uma morte lamentável
As Valquírias desprezam-me-não vão liderar o caminho
Sobre bifrost para pele de valhal negro como breu
A morte não tem honra, assim o digo.
Não encontrarei glória e respeito
Em Valhalla
Chama-se Dropsy, o doente mau
Lá deixam os soldados caídos morrer de joelhos
Nem no calor da batalha, nem no mar frio
Mas definhados aleijados, não selvagens e livres
Cantam de Black drop, a corrupção do Povo Karl
A fuligem que ressoa de fenne a montanha
Ninguém sabe porquê, não quem, não onde
Mas agora eles sabem-no das últimas palavras deste escudo.